Her er et eksempel, jeg fik forelagt. En Porsche-forhandler vil gerne have sin webside søgemaskineoptimeret. Undervejs finder man ud af, at der er mange fejlstavninger på ordet “Porsche” – det bliver ofte til “Porshe” eller “Porsce” eller noget helt tredie. Der er næsten lige så mange søgninger med stavefejl, som der er uden. Til gengæld koster de kun en tredjedel. Så prisen på kampagnen er altså langt billigere – men med samme gennemslagskraft.
Porsche-forhandleren var sådan set ligeglad om hans kunder kunne stave eller ej – bare de havde råd til en Porsche.
Man kan derfor med fordel afprøve fejlstavningerne 0g slåfejlene. Ligesom de korrekt stavede er det muligt at teste, hvor ofte de forekommer.
Og kan man slet ikke komme i tanke om, hvordan ordet “fejlstaves”, findes der et værktøj, der kan komme med kvalificerede forslag. Prøv Typo Generator på
http://tools.seobook.com/spelling/keywords-typos.cgi



