Øh….Ja, hvordan var det nu lige? Vil du gerne lære at flette den klassiske, hvide julestjerne af papirstrimler? Den som vi alle husker hjemmefra og forbinder med julen? Og dem, der allerede har prøvet, kan sikkert have brug for en genopfriskning. Her kommer en video, der gennemgår julestjernen – som i øvrigt her kaldes en “Tysk julestjerne”. Men, skidt med, hvad de måtte kalde den – det er en julestjerne, som vi alle kender den!
Instruktionen er lavet med 4 farver, men det er ikke fordi vi skal lave den sådan. Det er mest af pædagogiske hensyn. Det er en grundig instruktion, der er delt op i en del 1 og del 2.
Så er der ingen undskyldning for ikke at komme i gang med at flette. Det skulle da lige være, at du mangler stjernestrimler? Heller ingen undskyldning – de kan faktisk laves af ganske almindeligt papir.


