Ja, det er et godt spørgsmål. Rent faktisk kan det også besvares. Udgangspunktet kan være, at man har et navn, som man regner for unikt og man skal lige sikre sig, at der ikke er andre, der hedder det samme. Eller man har et helt død-almindeligt navn, måske “Peter Jensen” – og vil gerne vide, hvor mange andre, der hedder det også. Uanset om du leder efter, “hvor mange” eller “hvor få” er der hjælp at hente på Danmarks Statistik. Adressen, du skal gå ind på, er .dst.dk/HomeDK/Statistik/Navne.aspx. Tjenesten er gratis at bruge.
Hvor mange hedder…?
Du kan finde antallet af personer i Danmark, der netop nu hedder det samme som dig. Og om antallet er op- eller nedadgående. Og du kan finde de mest populære drenge- og pigenavne i øjeblikket. Venter man barn kan man jo for eksempel gå ind og søge på lige netop de navne, man har inde i overvejelserne. Måske fordi man gerne vil, de skal have populære navne? Eller netop fordi de ikke skal hedde ligesom alle andre?
Hvor mange hedder så “Peter Jensen”?
PS: Der er – i skrivende stund – 2495 i Danmark, der hedder “Peter Jensen”….


