Overvejer du også at gå den grønne vej?
– køb, eller privatleasing af en hybridbil!
Værd at vide om hybridbiler
- Hybridteknik for begyndere
- Hvad er hybrid og hvordan fungere det?
- Hvad er forskellen på en hybridbil og en elbil?
- Fordele ved en hybridbil
- Kan det betale sig, at købe en hybridbil i stedet for en benzin- eller dieseldrevet bil
- Hvilken er den bedste hybridbil – og kan en hybridbil holde?
- Toyotas 4 hybrid’er
- Golf og Passat GTE – Fedt og spændende alternativ.
- Hyndai Ioniq og Kia Niro vs Toyota C-HR
- Hvor langt kan en hybridbil køre på literen?
- Køb eller Privatleasing af hybridbil?
- Min konklusion
- Myter om hybridbiler
Der er meget snak om, at vi skal blive bedre til, at passe på Jorden end vi er nu. Og en af måderne vi gøre det ved er, at købe en hybridbil eller en elbil.
Begge typer biler er nemlig ikke noget nær så forurenende som en tradionel benzin- eller dieseldrevet bil.
Men er der overhovedet økonomi i at være grøn?
Særligt med VW´s såkaldte “Dieselgate-sag” er der kommet fokus på de efterhånden mange store udfordringer, der er med dieselbiler og deres negative påvirkning på miljøet.
Elbiler kan stadig være ret dyre, så jeg har valgt at lade den artikel koncentrere sig om hybridbiler.
De har nemlig idag nogle priser som de fleste efterhånden kan være med på – Og desuden er der et godt udvalg af privatleasing af hybridbiler fra f.eks. Toyota.
– Så er du en af de mange, som går med tanker om, at anskaffe dig en mindre forurenende bil og gerne vil spare lidt på omkostningerne på driften af bilen?
Så kan du med fordel læse denne artikel og få indblik i hvorfor, og om, du skal vælge en hybridbil som din næste bil – og hvordan du har en genvej til en god handel på hybridbilen via privatleasing.
Det handler om bæredygtighed – og det handler om god økonomi!
Men først en forklaring…
Hybridteknik for begyndere
Det var Toyota, der for alvor fik hybridbilerne på gaden, da de helt tilbage i 1997 lancerede den første serieproducerede hybridbil i verden – Toyota Prius.
Dengang var teknikken enormt dyr, og bilkøberne var ikke helt klar til at købe – endnu. Men Toyota så lyset for enden af tunnelen.
Med god markedsføring gik bl.a. Hollywood igang med bilerne. Det var næsten et must som filmstjerne at køre i Prius – og Prius blev hurtigt set som “product placement” i diverse amerikanske film.
Det var godt set, for idag dukker de op, altså hybridbilerne, i hobetal over hele verden, og dermed også de europæiske veje.
Toyota har nu solgt flere end 8.000.000 (otte millioner!) hybridbiler siden 1997, og produktionstallet er der bestemt ikke sat en stopper for endnu, for det japanske bilmærke bliver ved med at lancere nye hybrid-modeller.
Honda var også blandt firstmoverne med deres Honda Insight, men akavet design og mangel på markedsføring fik den aldrig helt til tops.
Ikke bare Toyota har skruet op for ambitionerne, men også Audi, BMW, Honda, Huyndai, Kia, Mercedes, Volvo og Volkswagen er på banen med hybridbiler i en eller anden form.
Hybridbilen har virkelig fået fat I købernes bevidsthed, også i danskernes.
Man har således siden 2012 set en kraftig udvikling i salget af hybridbiler herhjemme, hvor Toyota også uden sammenligning er kongen.
I 2015 blev der I Danmark solgt og indregistreret 3.000 hybridbiler, hvoraf Toyota stod for godt 2.500 af dem – helt nøjagtig 88% af alle nye hybridbiler.
Dermed er rigtigt meget i denne artikel også relateret til Toyotas løsninger. Det er uundgåeligt. Når man siger hybridbil har man automatisk også sagt Toyota som en mulighed.
Hvad er hybrid – og hvordan fungerer det?
Ordet “Hybrid” stammer fra det latinske ord hybrida og betyder køter eller bastard. Som navnet dermed antyder, så er det en krydsning eller en sammensmeltning af to ting.
En hybridbil er altså en bil, som er drevet både af el og brændstof.
Det er stadig en udbredt misforståelse, at mange fejlagtigt har den opfattelse at en hybridbil er en el-bil.
Een gang for alle – Det er det ikke!
Hybridteknikken skal kort fortalt få bilerne til at køre længere på hver liter benzin.
Løsningen er, at den energi, der normalt spildes, når man bremser, eller man kører ned af en bakke, opsamles af en generator der omdanner det til strøm – og lagrer det på et batteri.
Når bilen efterfølgende skal sætte igang eller køre op ad bakke, føres strømmen tilbage fra bateriet til en el-motor der supplerer benzinmotoren med at løfte opgaven.
Dermed kan man spare benzin!
De allerfleste – og mest simple – udgaver af hybridbilerne har et batteri, der udelukkende lades op af bilen bevægelsesenergi.
De kan ofte ikke køre mere en maksimalt 3 km på ren el.
Årsagen er også at el-motoren hele tiden genbruger det den har ladet op på batteriet. Det er den mest optimale funktion for både forbrug – og hybrid-batteriets levetid.
De mere avancerede udgaver – kaldet opladningshybrid – har et lidt større batteri, der også kan lades op fra el-nettet og dermed køre længere på strøm alene.
De kan ofte køre op til 30-50 km på ren el under optimale forhold.
Dog er der her lidt mere bøvl med at “tanke op” to steder, idet man så både skal lade op med el-kabel, og påfylde bilen noget benzin. Så to tankdæksler.
Hybridbilen er så intelligent, at den bruger den motoropsætning, som er mest økonomisk på et givent tidspunkt.
Det er gerne primært elmotoren, som trækker bilen, når den er i lave hastigheder og ved lave omdrejninger, hvilket er et stort plus, når man kører mindre ture og har meget bykørsel, for det er særligt her at de tradionelle benzin- og dieselbiler burger ekstra meget brændstof.
En stor fordel er det, at du ikke selv skal tænke over det – Det gør bilen nemlig for dig helt automatisk.
Hybridbiler er oftest meget komfortable at køre.
For det første er biltypen altid udstyret med automatgear, for det andet sættes der igang med elmotoren alene, hvilket giver en jævn, hurtig og lydsvag acceleration (hvis ikke du giver den hele kniven selvfølgelig).
Og når man ruller hen mod et rødt lys, stopper benzinmotoren allerede ved høj fart, så man næsten lydløs bremses ned ved at generatoren bremser bilen blidt.
Netop denne funktion stiller lidt krav til føreren om en ofte lidt anderledes kørestil. Man skal helst se langt frem i trafikken og således blot træde så tilpas blidt på bremsen, at det alene er generatorens opladning der får bilen ned i fart.
Træder man kraftigt på bremsepedalen, aktiverer man de mekaniske bremser og så går man glip af den megen “gratis” strøm.
Af samme årsag holder bremserne gerne ekstremt længe i en hybridbil – der er altså dermed god økonomi i at lære den at kende.
Erfaringerne fra hybridejerne er generelt positive, og intet tyder på at teknikken er ekstra dyr at holde kørende.
Man skal også huske på at der ikke er nogen tandremsinterval – så også der sparer man ydermere et anseeligt vedligeholdelsesbeløb.
Hvis du mere udførligt vil vide mere om, hvordan en hybridbil fungerer, så kan du læse mere om det her på Toyotas hjemmeside.
Eller se nedenstående video, som meget overskueligt viser, hvordan hybridbilen virker.
Endvidere er der masser af gode videoer der berører emnet på youtube.com
Hvad er forskellen på en hybridbil og en elbil?
Noget andet bilen gør automatisk er at lade batteriet op – Genialt!
Således skal du ikke spekulere på om du kan krydse Danmark på en “opladning”, som du skal tænke på i en el-bil.
Er du ved at løbe tør er det ganske simpelt bare benzin du tanker på 5 min, nøjagtig som du plejer – og så videre med turen.
En el-bil kan med superchargers stadig tage en time at lade op til acceptabel kapacietet. Ikke ligefrem særligt brugervenligt hvis salgsmødet venter, eller ungerne sidder sultne på bagsædet. Ladestationerne kan dog lade din bil op på ca 80% på et tidsforbrg på ca. 35-45 min.
Ligeledes er det heller ikke uden stor planlægning at skulle på ferie i en el-bil – eksempelvis en Tesla.
Det er dermed krævende for dig, at have et godt overblik over ladestationer. Ladestationerne bliver dog hurtigt flere og flere. Elbiler kan også lades hjemme, hvis man har stikkene til det.
Du kan få et overblik over Clevers ladestationer her.
Idag har el-bilerne en rækkevidde på reelt ca 150 km, men afhænger naturligvis (som alle andre biler) af rigtigt mange forhold som årstid, ruten, kørselsmønster og forbrug af store fælge, klimaanlæg osv.
Men den teknik bliver jo heldigvis som tiden går – bedre og bedre.
Men måske når fremtidens brintbiler (“hybridbil” tanket med brint), at overhale den rene el-bil indenom…
Fordelen dér, er nemlig at den ligesom hybridbilen kan tankes på 5 minutter, eller “lades op” om man vil, og har 0-udledning af CO2. Der kommer ganske simpelt blot lidt vand ud af udstødningen.
Brintbilerne er der idag hvor Hybridbilerne var for 10 år siden.
Det er idag en dyr teknik og den skal have noget erfaring og lidt hjælp før den tager fart. Men det bliver fremtidens kapløb – brintbiler vs el-biler.
I øvrigt her er Toyota, sammen med Hyundai, igen blandt firtsmoverne med deres model kaldet Mirai.
Mirai er japansk – og betyder meget sigende “Fremtid”.
Kort fortalt er en brintbil en bil der tankes op med brint(!). Ved hjælp af brændselsceller omdanner den brinten til el, og så er det en el-moter der driver bilen fremad. Det giver nogle rigtig fine og komfortable køreegenskaber.
Og ud af udstødningen – ja der kommer såmænd bare vand. Vand der kan drikkes – men efter sigende lugter lidt af rådden æg.
Et stort plus ved en brintbil er også, at her har der ikke stået et pulsende kraftværk eller atomkraftværk et sted for at produce el, med stor CO2 udledning til følge.
Den tid – den glæde. Man kan vel kalde en brintbil en slags hybridbil vers 3.0
Du kan læse FDM´s test af bilen her.
Fordele ved en hybridbil
- En almindelig hybridbil skal aldrig lades op.
- En hybridbil har altid automatgear = højt komfortniveau.
- NOx-emissionerne er mellem 15-30 gange mindre end fra en dieselmotor.
- Det kræver ingen ekstra vedligeholdelse at have en hybridbil, tværtimod er den billigere at lave eks. en serviceaftale på.
- Kan køre op til 80 km/t uden at udlede CO2!
Kan det betale sig, at købe en hybridbil i stedet for en benzin- eller dieseldrevet bil
-og hvilken er den bedste hybridbil?
For at gøre det let forståeligt og skabe et hurtigt overblik, så kan man dele økonomien op i to – Driften og Indkøbsprisen.
Der er selvfølgelig mange forskellige prisniveauer og forskelle, som gør at jeg kun i grove træk skaber overblik over økonomien.
Vægtafgiften, eller grøn ejerafgift, på langt de fleste hybridbiler er meget lav. Den ligger på sølle 310 kr pr. halv år, hvilket er det lavest mulige.
De fleste nyere mikro- og minibiler på benzinmotor ligger også på den laveste afgift. Men prisen stiger stødt, så snart du ryger en klasse op – eller går på dieselbilen.
Alle benzindrevne biler der kører mere end 20 km/l har den lave tarif på kun 310 kr halvårligt.
Selve købsprisen på en hybridbil er stadig i de fleste tilfælde højere end den tilsvarende model med benzin- eller dieselmotor.
Men ikke altid – faktisk er der flere og flere eksempler på at hybridbilen faktisk også er billigere ved køb!
Eks. Yaris Hybrid der i en fin udstyrsversion, kaldet H2, i skrivende stund er prissat til 181.995 kr.
Dieselversionen, kaldet T2, er prissat fra kr. 186.995 kr. så meget det samme.
MEN – man skal så dertil huske at hybrid har automatgear hvilket typisk koster ca 20.000 kr – og et 2 zonet fuldautomatisk klimaanlæg som typisk er ca 10.000 kr.
Altså er hybrid her i en hurtig sammenligning ca 35.000 kr billigere end en dieselversion.
Se den komplette prisliste her.
Som udviklingen er nu, så holder de også prisen fint, når man ville ønske at sælge den igen.
Idéen om “bæredygtig” køretøj, lave driftsomkostninger og automatgear er noget vi alle kan lide. Det gør at disse biler også på længere sigt vil have interesse for brugtbilskøberne.
Udover “god karma” er der også flere og flere årsager til at vi ser bilmærkerne for længst er begyndt at skære ned på udviklingen for dieselmotorer.
Europa har lokalt set været glad for diesel, men det skyldes nok især godt lobbyarbejde i EU, udført af de europæiske bil-producenter.
Resten af verden har jo aldrig rigtigt set lyset i den type brændstof.
Flere og flere bilmodeller udbydes slet ikke som dieselbil – særligt de mindre biler. Istedet er hybrid og små turbo-benzinere blevet at foretrække.
Med skrappere og skrappere miljøkrav får selv de nyeste dieselmotorer det svært i meget nær fremtid. En snarligt kommende EURO7-miljønorm vil kraftigt gøre indtog i udvalget af godkendte diesel-motorer, og man skal efterhånden udvikle enormt hårdt på diesel-teknikken for at få dem godkendt. Udvikling = omkostninger, og gevinsten kan ikke stå til mål for de høje omkostninger der vil være.
Og med VW´s lille snydenummer så er der virkeligt blevet sat spotlight på diesel. En varm politisk kartoffel må man sige.
Glaskuglens tåge pejler imod dieselmotorens endelige… – ihvert fald i personbiler.
Hvilken er den bedste hybridbil – og kan en hybridbil holde?
“Hvilken er den bedste hybridbil” er umuligt at svare på. For det du synes er den bedste synes din nabo ikke – og vice versa.
Og hvordan defineres “den bedste” – er den mest holdbare? Den der kører længst på literen? den hurtigste? den billigste? osv.
Dog kan vi godt snakke om holdbarhed!
Toyota har som tidligere nævt mere end 8 mio hybridbiler ude at køre på verdensmarkedet, og tallet er stadig i hastig udvikling.
Med snart 20 års erfaring og det store antal må det siges at “børnesygdomme” ikke er længere er et ord vi skal benytte.
Tager man de årlige tyske TÜV test og Dekra rapporter er det meget tydeligt, at se at eksempelvis en Prius er meget højt på skalaen – faktisk den bedste af alle biler i visse kategoerier.
En Prius kan udelukkende fåes som hybridbil – og deler meget af teknikken med de øvrige modeller.
Derfor – vær ikke bekymret!
I øvrigt at det værd at bemærk, at Toyota laver nogle ganske fordelagtige service- og reperationsaftaler på deres hybridbiler. Toyota er også købmænd, så mon ikke den er gennemregnet, at det kan svare sig for dem at give ekstra gode priser på hybridbilen?
I øvrigt giver Toyota følgende garanti på hybridbiler: 3 år/100.000 km fabriksgaranti på bilen – 5 år på alle hybridkomponeter og op til 10 års dækning på bilens hybridbatteri. Sidstnævnte kræver et årligt tjek af bilens hybridbatteri – og det foretages med absolut minimal omkosning.
Toyotas 4 hybrid’er
Toyota Yaris, Toyota Auris, Toyota Prius og Toyota Rav4 fåes alle i en hybridmodel.
Skal man lytte til hvad Toyota selv siger, er det at hybridversionerne, der bliver solgt flest af på den enkelte modeller.
Således er 60% af alle nye Yaris idag en hybridversion – helt op til 70% af Auris modellerne en hybridversion, og RAV4 er så ny i hybriversion at der endnu ikke er nogen brugbar måling på det.
Men dog kan Toyota berette om en særdeles stor efterspørgsel også på RAV4 i hybridversion, så stor at de i skrivende stund har den dobbelt ordreindgang ifht. ledige produktions-pladser på fabrikken, til det danske marked. Derfor oplever de pt temmelig lang leveringstid på en RAV4 Hybrid.
I 2017 kommer endnu en ny bil til hybridfamilien – en ny bil de kalder CH-R. Det er en såkaldt “Mini SUV” ala det vi kender fra Ford Kuga og VW Tiguan.
Den vil, ligesom den nye Prius, bliver monteret med 4. generations teknikken i en 1.8 motor med 122hk.
Golf og Passat GTE – Fedt og spændende alternativ.
Volkswagen er kommet på banen med en rigtig spændende ny spiller. Golf GTE.
GTE er en 1,4Turbo benzin som sammen med elmotoren i alt tilbyder føreren hele 204hk. Så det må siges at være en særdeles kvik og agil fyr man der har til rådighed.
GTE er en såkaldt opladningshybrid. Altså skal du her sørge for at lade bilen op hjemme i garagen.
Det spændende er at når du lige skal ned i Fakta efter 2 liter mælk – ja så kan du jo køre ren strøm på den korte distance.
Prisen starter ved 393.000 + det løse så på den anden side af 400.000 kr.
Det er dermed ca. 100.000 kr dyrere end en Toyota Auris, som er samme størrelse bil, og tilmed kan fåes som st.car.
Men med en Golf GTE er det GTi bilen du altid synes bliver kedelig. Så har du 100.000 ekstra er den et særdeles spændende alternativ i hybridklassen, som ellers langtovervejende er de “fornuftige” biler. Se mere om bilen her.
Er Golf’en alligevel for lille kan også den større Passat erhverves som en hybridbil. Ligeledes her er den en krasbørstig sag med 1,4 turbomotor og hele 218hk.
I modsætning til Golf kan den købes som stationcar – og dermed en rigtig familieræser.
Dog må man dykke dybt i læderet – for en Passat GTE starter ved 500.000 kr og 515.000 kr. for en stationcar inden alt det løse – se mere om bilen her.
Altså væsentlig mere end f.eks. en stor Toyota RAV4 hybrid med 2,5 liter motor og 197hk der kan erhverves fra ca 485.000 – se mereom bilen her.
Endvidere kan RAV4 også erhverves som privatleasing i modsætning til både Passat GTE og Golf GTE.
Hyndai Ioniq og Kia Niro vs. Toyota C-HR
I takt med at hybrid nu får sine kraftigere og kraftigere indtog på salgslisterne har de fleste bilmærker indset, at de også skal med på vognen. Toyota har snart 20 års erfaring, så det giver den i sagens natur en enorm erfaring de fleste andre gerne vil være en del af.
Nye bejlere til hybrid-købernes hungren bliver mange – og inden for en ganske overskuelig fremtid så vil biler med hybrid-teknik bag, af den ene eller anden slags, være dominerende. Fordelene er simplethen for tungtvejende til alternativer.
Hyundai kommer med en spændende mellemklasse størrelse (ala Toyota Auris og VW Golf). Den får navnet Hyundai Ioniq.
Den kommer, som den første, til at kunne købes med 3 forskellige grønne drivlinier: Hybrid, Opladningshybrid eller som 100% el-bil. Tit har bilmærkerne haft en tendens til at lade designet stikke af så snart det er bilen med grønne udgangspunkter, men Hyundai Ioniq´s design ser i vores smag ganske tiltalende ud – inde som ude.
Formen på bilen vil dog helt naturligt få mange til at tænke Toyota Prius – og lur mig om de snedige koreanere ikke gør det helt bevidst….
Bedøm selv – og tilmeld dig evt. deres nyhedsbrev så du kan blive holdt opdateret på modellen ved at kigge nærmere på bilen her.
Kia kommer i sagens natur også med. Kia og Hyundai er søstermærker, så ofte deles der rigtigt meget teknik. Ligesom Seat/Skoda/VW.
Men her er der ikke helt tale om at bilerne kommer til at ligne hinanden – Kia´s bil bliver nemlig det de selv kalder en C-SUV. Altså en høj og rummelig bil ala Nissan Qashqai således den også matcher efterspørgslen i USA og i Asien.
Vi skal altid huske på at Europa er “et lille lokal land i midten” når vi snakker biler der skal dække det globale marked.
Kia´s nye hybrid-satsning får navnet Kia Niro.
Det er en bil der fra bunden er udviklet som hybridbil. Bilen kommer både som almindelig hybrid – og som opladningshybrid. Det forventes at bilen måske allerede lander på det danske marked i det sene efterår 2016, men priserne er selvfølgelig ikke noget vi ved noget om her i maj måned.
Men konkurrenter vil den som type have få af – for den bliver jo næppe prissat opad hverken Prius eller RAV4 Hybrid, der begge er et stykke over de 400.000 kr.
Mon ikke det starter med et 3-tal….. så meget tør jeg vove pelsen.
Kia får dog ikke længe lov til at være ene på biltypen som hybrid, for Toyota lurer lige i starten af 2017 med deres næste model.
En bil som både udbydes i benzin og som Hybrid-version.
Den kommer til at hedde noget så kedeligt som C-HR. Men her stopper det kedelige også!….
For bilen bliver rent designmæssigt noget af en kvantespring fra den ellers lidt konservative design stil vi har set fra Toyota (Prius undtaget).
C-HR er endda tegnet af den danske bildesigner Stephan Rasmussen. Og jeg giver den “tommel-op” herfra!
C-HR er en forkortelse af Coupe High Rider, så altså en crossover af en Coupe og en SUV. Den får samme teknik som den netop lancerede Nye Prius med 4. generations hybrid, hvilket betyder en 1,8 liters motor og CVT-gearkasse.
Jeg er spændte på priserne – for den må jo ikke komme alt for tæt på storebror RAV4, som rocker med en 2,5 liters Lexus drivlinie (Lexus NX300) og hele 197hk. Den bør ligge omkring 350.000 kr.
Og kender jeg Toyota ret, så kommer bilen også med nogle spændende privatleasing priser, der har vist sig at være genvejen til hybridkøberne.
Se mere om bilen her.
Hvor langt kan en hybridbil køre på literen?
Hybridbilerne lover mange kilometre pr. liter benzin.
Lad det være sagt med det samme: Du kommer ikke i nærheden som almindelig billist!
Nøjagtig som på ALLE andre biler skal du køre bilen igennem “realisme-luppen” og her er det efterhånden blevet en tommelfinger-regel at man skal trække ca 20-25% ud af de EU-opgivelser vi ser bilfabrikkerne opgiver. Så jo mere ekstremt en EU-opgivelse lyder – jo højere er afvigelsen faktisk.
Eksempelvis 30 km/l på en EU-opgivelse vil så nærmere være 22-24 km/l i virkeligheden. Det er igen godt lobbyarbejde der står bag målemetoden.
Alle skælder ud på den – men man har ikke indtil videre kunnet blive enige om en ny målemetode.
Men så længe det er “ens for alle” så er det bare noget du skal have i baghovedet, hvis du sidder med dit lille Excel-regneark derhjemme og laver et bilbudget. Træk minimum 20% ud af tallet. Så kan du ikke blive slemt overrasket.
Se i øvrigt lidt mere om målemetoden her på Færdselsstyrrelsens hjemmeside – og en interessant artikel der belyser forskellene ifht. den virkelige verden lige her.
Dertil kan man også blive klogere ved at se virkelighedens indberettede tal fra forbrugerne selv, på den tyske hjemmeside spritmonitor.de
Her må man så bare igen sige at hybridbilerne er geniale for din hårdt trængte pengepung.
For typisk vil en mellemstor bil, med et automatgear, ikke køre mere end 12-15 km/l – nu får man så pludseligt 10 km/l foræret “helt gratis” ved at hybridbilen kører 22-25 km/l.
Man skal jo huske på at man ikke har brugt en krone på at lade bilen op! – og dermed har man ud i den blå luft fået foræret en bedre økonomi. Dertil kommer en langt billigere grøn afgift.
Køb eller Privatleasing af hybridbil?
At lease biler er meget oppe i tiden og vil uden tvivl være en stadigt stigende tendens.
Med de leasingpriser som flere mærker efterhånden har, så vil flere og flere lease biler i de kommende år.
Og er der flere årsager til end bare gode kampagne tilbud. Flere leaser bil så de altid kender de faktisk udgifter på bilen. Fordelene ved leasing kan være mange – men den helt store fordel for dig som “bilejer” er en stålfast budgetsikkerhed samt privatleasing altid er inkl. serviceaftale. Der kommer altså ingen overraskelser i form af værkstedsregninger osv. – og du skal på intet tidspunkt forholde dig til, hvad bilen er værd kontra, hvad du stadig skylder på bilen/restgæld.
Dertil ser jeg også en øget spredning på leasingperioden.
Hvor det tidligere altid var 36 mdr – er der nu muligheder helt ned fra 6 mdr. hos nogen udbydere. Reelt set kan det gøre det sværrere at gennemskue hvor godt et tilbud det er. Men nu skal man jo ikke nødvendigvis tage øgede valgmuligheder som noget dårligt….
Nogen ønsker f.eks. en bil i en kortere periode. Måske har de fået et tidsbestemt job, en bil at køre i henover sommeren – eller vinteren for at slippe for cyklen de kolde måneder.
Med vores forbrugsmønster idag ønsker vi alle oftere og oftere udskiftning af vores goder – tag bare en mobiltelefon, den har vi efterhånden maksimalt 1 år før end vi skifter den ud.
Dertil kommer at vi ved at lease bilerne ikke behøver at have 50-100.000 indestående på kontoen til bare udbetalingen ifbm finansiering af bilen.
Vi ser flere og flere tilbud, hvor vi er nede på 10.000, 5.000 og sågar 0 kr i udbetaling til leasing-løsningerne.
Det gør også at det dermed bliver nemmere – og er det nemt, ja så er det attraktivt. Ganske enkelt.
Toyota privatleasing
Toyota er et af de mærker, som kører hårdt på i deres markedsføring af hybridbiler. Med engangsydelse på ned til 10.000 og månedlige ydelser fra kun 2.395 (Yaris H2) så kan det for mange være en rigtig fin løsning. Læs mere om Toyotas privatleasing her.
Der dukker også hele tiden nye og spændende leverandører op som bl.a. GoMore og SimplyGo – der på fornem vis kombinerer lav udbetaling med fleksibilitet.
De har dog ikke hybridbiler programmet endnu.
Men en hurtig søgning viser at Danmarks største Toyota forhandler, Via Biler, har sammensat nogle enddog meget interessante specialløsninger på hybridleasing – eller privatleasing af hybridbiler. Her bliver du ikke “bundet” til 36 mdr. hvis du er i marken for en lidt kortere periode.
ViaBiler har bilhuse i Jylland og Storkøbenhavn så de fleste af os kan nemt komme dertil med deres centrale placeringer.
De tilbyder bl.a. en Yaris hybrid H2 helt ned til 1.995,- pr måned og den noget større Auris Hybrid H2 Comfort St.car til kun 2.995 pr måned – begge med kun 10.000 kr. i startgebyr og så må du selv vælge om det er for 12 måneder eller 24 måneder du ønsker bilen.
Det er der ingen, jeg har fundet, der kan matche. Særligt ikke når man indregner nyprisen på bilen og det udstyrsniveau du får med – Value for money. Og ikke at forglemme – automatgearet.
Efter endt forløb tilbydes du at købe bilen, eller stille den og sige tak for lån. Det foregår i øvrigt igennem FDM testcenter således det er en 3. og uvildig part for din sikkerheds skyld.
Dermed er det et aldeles glimrende alternativ til at købe bilen, for du kan “prøve” bilen igennem lang tid, inden et evt. køb – uden særlig risiko.
Og kører du ikke “kun” 15.000 km har de også priserne klar til dig med helt op til 30.000 km årligt.
Du kan starte med at kigge her på deres hjemmeside – Se nogle af tilbudene i overskrift nedenfor:
- Yaris Hybrid H2, Udbetaling kr. 9.995,- = 1.995 pr.md. 12 el. 24 mdr.
- Auris Hybrid H2 Comfort Hatchback, Udbetaling kr. 9.995,- = 2.895 pr. md 12 el. 24 mdr.
- Auris Hybrid H2 Comfort St.car, Udbetaling kr. 9.995,- = 2.995,- pr.md 12 el. 24 mdr.
- Prius H2, Udbetaling kr. 25.000,- = 3.995,- pr.md 12 el. 24 mdr.
- Prius H3, Udbetaling kr. 25.000,- = 4.495,- pr.md. 12 el 24 mdr.
- RAV4 H3, Udbetaling kr. 30.000,- = 4.195,- pr.md. 12 el. 24 mdr.
Altså for dig som overvejer en hybridbil, men stadig er skeptisk, vil jeg absolut anbefale at lease bilen. Så er der minimal risiko for dig på alle parametre.
Du kan i øvrigt læse på FDM´s hjemmeside omkring dilemaet “Køb eller leasing” her.
Og på denne side, hvilkenbil.dk, er her en godt gennemarbejdet oversigt med privatleasingpriser – lige her.
Min konklusion
Du skal prøve en hybridbil, før du kommer med din mening om den. Det lyder måske selvsagt. Men alt for mange ved ikke hvad en rent faktisk hybridbil er eller kan – men de har alligevel en holdning til dem.
Lige så mange folk man spørger – lige så mange “kloge” svar får man. Især om biler.
Det er jo ganske gratis at prøve bilerne – og det er ikke noget man må være bange for. Mange gange skal det også prøves mere end een gang, fordi man naturligvis har alle antennerne ude på prøveturen første gang, vil man nemt kunne komme frem til at tænke “Det her tør jeg ikke” – derfor så test mere end een gang, og test både motorvej, landevej og bykørslen.
Jeg håber du har fået en bedre forståelse for, hvad en hybridbil er efter denne artikel.
Mange tror at de ikke er til at komme til for penge eller, at det er en ny teknik og det ikke kan holde.
Begge de myter må jeg begrave.
Tag ned til din lokale forhandler, tag en snak og prøv en tur. Har du først fået en tur i en hybrid, og må jeg tilføje, med automatgear, så bliver det altså svært for dig, at gå tilbage til din almindelig benzin- eller dieseldrevne bil. Spørg evt. forhandleren om han vil låne dig en hybridbil weekend over – hvis du tør! Det er stærkt vanedannende.
Jeg ved hvad jeg snakker om, been there.
Uden at det skal blive for politisk, så håber jeg, at staten vil gøre lige så meget for miljøet som de siger. Så burde de nemlig sænke afgifterne kraftigt, på både elbiler og hybridbiler! Det vil vi alle få glæde af. Både miljøet, erhvervslivet og ikke mindst din køreglæde.
Myter om hybridbiler:
En hybridbil må ikke trække en trailer.
Jo, det må den godt. En hybridbil kan nemt trække en trailer. Så bare rolig, turen til lossepladsen er ikke aflyst.
En hybridbils batteri holder kun i 2 år og er dyrt at udskifte
De fleste producenter giver mindst 5 års garanti. (Toyota op til 10 år(!) igennem deres Tryghedsprogram).
Skulle det alligevel gå til koster det ikke meget mere end at skifte en tandrem på en almindelig bil.
En hybridbil skal oplades hver dag.
Nej, en almindelig hybridbil lades automatisk op under kørsel.
Det er svært og indviklet, at køre en hybridbil.
Nej, tvært imod. Det er faktisk meget nemt. Bilen skifter automatisk mellem el og benzin – og så har den automatgear.
Hvad lyder sværest? At styre 3 pedaler, en gearstang og rattet – eller 2 pedaler og rattet?
Det er dyrt, at have en hybridbil.
Nej, faktisk ikke. Brugtvognsprisen er rigtig fin, og desuden er en hybridbil meget driftsikker og tilmed billig at servicere.
Men du ønsker ikke, at skille dig af med den, når du først har den. Måske til en nyere model engang.
*Denne artikel er hverken sponsoreret eller betalt. Den er udelukkende skrevet til dig, som ønsker at vide mere om hybridbiler.