Sponsoreret indlæg
At nå til erkendelse af, at ens alkoholforbrug er et misbrug, er svært, men det er, hvad der skal til for at få livet tilbage på sporet. Vælger du at gå under behandling, vil du hurtigt opleve en stor lettelse over, at du får den rigtige hjælp. Hvordan alkoholbehandling fungerer og hjælper, kan du læse mere om her.
Hvornår har man et alkoholmisbrug?
Vi lever i en kultur, hvor fest og hygge er lig med alkohol. Oplever du, at du ikke kan stoppe med at drikke, når du har fået enkelte genstande, eller at du er nødt til at drikke mere end andre og dermed øge dit forbrug for at nå samme effekt? Så er det tegn på et alkoholproblem.
Det samme gælder, hvis du begynder at drikke alene for at opnå alkoholens effekt, eller du bruger alkohol som en form for medicin mod stress og bekymringer.
Det helt store tegn på et alkoholmisbrug er, hvis dine alkoholvaner skader dig selv eller personer tæt på dig. Hvis du kan nikke genkendende til disse tegn, er der heldigvis hjælp at få gennem alkoholbehandling.
Hvordan fungerer alkoholbehandling?
Når du stopper med at drikke efter regelmæssigt at have indtaget alkohol, er der risiko for abstinenser. De kan være ganske ubehagelige og til tider også farlige, og derfor skal de behandles medicinsk. Abstinensbehandlingen foregår inden den egentlige alkoholbehandling, så du er helt klar til at komme din alkoholafhængighed til livs.
Ofte laver man også en psykiatrisk udredning inden behandlingen sættes i gang. Ifølge Sundhedsstyrelsen har mere end 50 % af personer med et alkoholmisbrug depression, angst, ADHD eller andre psykiske lidelser. Da alkohol som nævnt kan fungere som selvmedicinering, vil alkoholmisbruget forsvinde, hvis den psykiske sygdom kommer under behandling.
Efter abstinensbehandlingen og udredningen starter alkoholbehandlingen. Her er fokus på, hvilken betydning dit forbrug af alkohol har for dig, og hvorfor det er vigtigt for dig at gøre noget ved det. Du får støtte i at træffe bevidste valg om, hvordan og hvorfor du vil ændre dine alkoholvaner, samt hvordan du kan bruge nye løsningsmodeller til at håndtere svære situationer og skabe nye muligheder i dit liv uden alkohol.